Nordkap. Det er svært at sætte specielle punkter på som “højdepunkter” på en sådan tur med mange fantastiske oplevelser, men at besøge Nordkap er vel alligevel noget af et højdepunkt - også hvad angår beliggenheden m.h.t.nordligste placering på turen. Inden vi lagde til i Honningsvåg, sejlede kaptajnen rundt til et fuglefjeld, men det vil jeg beskrive på en separat side. Vi kørte fra Honningsvåg i bus og guiden, der var født og opvokset dér, men som ellers boede i Tromsø nu, fortalte om forskellige ting undervejs. Vi passerede tørrepladser for klipfisken, hvilket udløste følgende vittighed: To klipfisk mødte hinanden, og den ene sagde til den anden: Long time, no sea! Og der var rensdyr flere steder på vejen op, og endnu flere på vejen ned og alle de andre “ÅÅÅÅ’ede og NÅÅÅÅ’ede” som om Bambi var kommet fra Hollywood til Nordnorge, og chaufføren måtte holde de første 5- 6 gange for at folk kunne tage billeder. Snart kom vi ud til selve Nordkap med Globuskuglen, som det ses på billedet. Men alligevel har jeg ikke rigtigt været på Nordkap, for så skal man have taget et billede ved kuglen (det har vi), og så skal det lægges på Facebook, og jeg skal edderma….. (100kr til bandekassen, farfar!) ikke have noget som helst på Facebook, så hellere sige, at jeg ikke har været der! Da vi kom derop, var det første vi så 30-40 mobilehomes, eller som det hedder heroppe bobiler. Jeg kom til at tænke på den store bobil Lone og John kørte i, da de besøgte mig i Levanger for mange år siden. De kom bl.a. fra Nordkap, og jeg tænkte, da vi nu kørte derop i bus - at det var godt, det ikke var mig! Jeg har jo nemlig neddeskræk (som Hanne og Thorbens Morten kaldte det, da han var barn) og jeg syntes, der var meget langt ned ved siden af den smalle vej. Endnu engang passerede vi en lille bugt med fin badestrand, og guiden sagde at luften i juli i gennemsnit var 12 grader, mens vandet i bugten ofte var 18 grader. 6 grader om morgenen, 6 til middag og 6 grader om aftenen! Siden var det tid til afgang, og omkring midnat var jeg en times tid på dækket i håb om at se hvaler eller fugle. Og det var helt overskyet, så midnatssolen var ikke at se, men nu har jeg vist også nok billeder af den! Det eneste umiddelbart triste ved det er, at nu sejler vi hjemad igen (men det er vel heller ikke så tosset)! TILBAGE TIL FORSIDEN TIL NÆSTE DAG