Tromsø Ja, så går det “nedad” igen. og stoppet her den 4. juni (dagen hvor min mor kunne have blevet 90, hvis hun fortsat havde levet), var i Tromsø, mit tredje besøg og Anne Mettes andet. Vi var her sidste gang i 2011. Vi vandrede lidt rundt i gaderne og så på de samme lidt større bygninger, som vi også kiggede på sidst, og som i Bergen fik vi en øl på et sted vi også fik én sidst. Vejret var ikke helt så godt længere, men lidt støvregn engang imellem holder man vel til. Vi gik turen gennem byen og over den store bro over sundet til Ishavskatedralen på den anden side, én af de smukkeste kirker jeg har set. Og selvom vi ikke deltog så meget denne dag i alt andet, var genkendelses glæden ganske stor. Vi sejlede videre om aftenen og vejret var blevet endnu dårligere. Vi skulle næste dag have lagt til i Reine næste dag for at besøge Å, yderst på Lofotens spids. I stedet skulle vi så lægge til i Svolvær, Lofotens hovedstad. Vi sejlede så inden vi gik i seng forbi Finnsnes, hvor vi var for et par dage siden. Vi kom på et tidspunkt til at tale om, hvad der ville ske, hvis man blev syg om bord - altså alvorligt syg, om en helikopter evt kunne lande på skibet, for der var ikke nogen egentlig Helipad. Nå, vi kom så 1½ time længere ud ad ruten, da kaptajnen meldte, at vi vendte om for at gå til Finnsnes på grund af medicinsk nødstilfælde. Dér holdt en ambulance og ventede, og siden kom en helikopter og fløj vedkommende sandsynligvis til Tromsø Universitets hospital. TILBAGE TIL FORSIDEN TIL NÆSTE DAG

Ishavskatedralen med den smukke glasmosaik.

Vi tændte et lys for dem, vi kun kan have med i tankerne

Mon ikke hvalfanger statuen til højre er fjernet om et par år? Den krænker vel nogen som er imod hvalfangst?