Trondheim. Og så kom vi til Trondheim. Vi blev så kørt til Nidaros i busser, hvor vi skulle have lidt information om kirken og så opleve en korkonceret, men desværre var dirigenten blevet syg, så koncerten blev aflyst. Det var en meget stærkere oplevelse at gense Trondheim og Nidaros, end jeg havde regnet med. Mens vi sad i Nidaros og hørte historien om Heilig Olav og slaget på Stiklestad, rejste de små hår sig i nakken og øjnene blev meget våde. Herefter gik vi lidt rundt i Trondheim, vi havde ikke helt så meget tid, for vi ankom til Trondheim allerede kl 6 i morges og skulle være tilbage på skibet inden 1230. Samtidigt var der først morgenmad kl. 630, hvilket vi da også nåede (Anne Mette er sikker på, at med mig, går vi ikke glip af et eneste måltid)! Jeg tænkte på bagefter at min reaktion på at være tilbage, jo nok skyldtes, at jeg trods alt havde 9 dejlige år i området (tænk jer! Det er allerede 14 år siden jeg rejste derfra), og uden tvivl mine bedste arbejdsår! Og selvom vi da har været tilbage et par gange, var det åbenbart noget særligt denne gang. En dejlig oplevelse var det i hvert fald at gense byen og kigge længere ind i Trondheimsfjorden og se mod Frosta og andre dejlige steder, jeg ved, der ligger længere inde i fjorden. Så stadig solskin og dejligt, vejr mens vi sejler ud af Trondheimsfjorden og rejser mod nye oplevelser. Lidt uden for fjorden står et gammelt fyrtårn, som mange på skibet her kendte og var spændt på at se. Jeg har boet i Trøndelag i 9 år, men jeg anede INTET om dette fyrtårns eksistens. Men det var nu meget specielt at se, som det nok fremgår af billedet. Fyrpasseren havde et par børn, der blev bundet fast i en snor til fyret, og når det så blev højvande, kunne man trække dem ind igen, før de blev for våde. Fyret blev automatiseret for 40-50 år siden. I dag er vi kommet så langt nordpå , faktisk nord for Rørvik, at solen først er gået ned kl 2330. TILBAGE TIL FORSIDEN TIL NÆSTE DAG