I dag kl 9.00 kom vi så til Træna, som ligger lige ved nordlige vendekreds. Det er en samling øer ca 50 km udfor kysten omkring Mo i Rana. Der var lidt vandreture på stedet, men da den ø vi kom til, kun var et par km lang, var det til at overrse. En skoleklasse af børn på ca 10 år var velkomstkomite og delte blade ud om øen! Læreren stod bagved og sagde: Så må du sige “Welcome”, og da jeg sagde tak - og et eller andet på dansk, sagde læreren: “ Neeeej, der var én, der kunne tale svensk!” Børnene var meget begejstrede, og fik en tur rundt på skibet. Jeg talte med en ung pige på turistkontoret, hvor man kunne leje cykler en time til at køre rundt på øen. Hun fortalte, at i år var første gang, at turister kom til øen med Cruiseskib, og det var bare Hurtigruten Expeditions, der kom ca hver 14. dag, så folk var åbenbart ikke nået at blive trætte af turisterne (endnu(?)). Nede ved havnen var man igang med at fjerne en masse fjeld, for der skulle bygges en ny type industri, et lukket “havdambrug” til opdræt af laks, som ikke forurener omgivelserne, og som de kan holde fri for den frygtede lakselus, som de har været plaget af heroppe også da jeg boede her. Der var også en sød historie her fra øen om en ung mand, der drog til Hawai med den store udvandring. Efter han var rejst fik forældrene en pige og de to søskende skrev meget sammen. Engang sendte broderen et kamera til hende og bad om at få sendt nogle billeder engang i mellem. Hun blev øens fotograf, og tog mange familiefotos. Det er fortsat den samme familie, der sørger for familiefotos med det gamle kamera. De to søskende mødte aldrig hinanden. Jeg har flere gang brugt superlativer om natur og byer, heroppe. Det er nu meget vanskeligt at fortsætte med dette, for hvert sted har en egen skønhed og er fascinerende at opleve. Skibet sejlede derefter sydpå igen, hvilket undrede mig. Men så var der Dåbsfest for dem, som ikke tidligere havde været over polarcirklen. Dette deltog jeg nu ikke i, men Anne Mette gjorde og meldte sig som den første til at blive døbt, og fik en ordentlig portion isklumper ned ad ryggen under blusen af havguden Njord! Faktisk havde hun tidligere passeret linjen, da vi var i Tromsø for 11 år siden Og solnedgangen i dag? Nææ, der var ingen! Velkommen til Midnatssolens land! TILBAGE TIL FORSIDEN TIL NÆSTE DAG