Sæbø I dag kom vi så ind i Hjørundfjorden, som skal være lige så smuk som Geiranger-fjorden. Og var Bergen en af verdens smukkeste byer, så er Hjørundfjorden, bestemt én af de skønneste fjorde i verden! Vi blev sejlet ind til land i mindre både, der kunne have knap 50 med hver gang. En af de første lokale jeg henvendte mig til for at høre lidt norsk igen, svarede tilbage på klingende københavnsk! Så andre end mig har kunnet finde på at rejse til og arbejde i Norge. Derefter kom vi ind til Sæbø, hvor vi var i kirken til en lille koncert, hvor 2 lokale spillede på trompet og harmonika primært, men også vandslange og fløjte! Vi gik efter denne oplevelse videre hen ad vejen fra Kirken og op mod et udsigtspunkt, der ligger oppe ad fjeldsiden. Vejen derop var ca. lige så stejl som vores indkørsel, så efter vel omkring 800 meters vej opad, ventede jeg til Anne Mette kom tilbage. Derefter sad jeg lidt på torvet i Sæbø og fik en kop kaffe. Ved siden af caféen var Hjørundfjord Rassenter, hvor en udstilling fortalte om de store katastrofer, der havde været de sidste 200 år i Hjørundfjorden, på grund af kraftige og heftige laviner. Da det jo mange gange var lokale, af og til endog redningsfolk, der gik til, ramte det jo de små samfund meget hårdt. Vejret var fantastisk – dejligt varmt og for det meste solskin, så da vi sejlede videre, sad vi rigtigt og nød vores skønne balkon, som var noget af det, jeg var meget nøje med at have, da vi bestilte rejsen. Anne Mette tror også at hun ville få klaustrofobi hvis vi ikke kunne komme lidt ud. Samtidig må vi ikke nøjes med et lille koøje, hvor vi skal stå op for at se ud. Nej, vi har vinduer fra gulv til loft så udsigten er fin inde fra kahytten, hvis/når det er for koldt til at sidde ude. I aftes sad vi længe ude, vi ville se om vi kunne få øje på Vesterhavsruten lige nord for Molde. Det var én af de ekskursioner vi havde håbet på vi kunne deltage i, men i modsætning til den tur som blev aflyst sidste år, var den ikke med i programmet i år. Det var lidt mærkeligt for vi kunne se en del uro i vandet. Det lignede nærmest et rev, hvor bølgerne stod indover, jeg syntes bare det var lidt for langt ude, men i dag hørte jeg, at flere var overbevist om at det var hvaler, der lå der, hvor de bare ikke slog med halefinnerne eller lavede egentlige blåster, så man med sikkerhed kunne se dem. Denne dag gik solen ned kl. 2306 lige lidt nord for Molde. TILBAGE TIL FORSIDEN TIL NÆSTE DAG

Anne Mette i Hurtigrutens dress som vi fik

Trompet og harmonika

Vandslange og fløjte

En fos fascinerer altid