Brønnøysund. Registrenes by. Netop nu, hvor dette skrives, er jeg på en måde hjemme igen.Vi har lige passeret grænsen mellem Nordland Fylke og Trøndelag. Ja, i gamle dage hed det jo Nordtrøndelag, men nu er Nord- og Sør- slået sammen. Men vi skal jo bare forbi, så vi kommer ikke mere til Trøndelag i denne omgang. Men vi kommer jo fra Brønnøysund, hvor vi vågnede i morges, lige efter vi havde lagt til kaj. Brønnøysund har jeg aldrig været i, men den har alligevel haft en del betydning for mig gennem årene på den måde, at AL registrering af og alle oplysninger om firmaer i Norge er samlet i Brønnøysundregistrene. På et tidspunkt flyttede den norske regering en masse statslige arbejdspladser ud til mindre byer over hele landet. Som jeg forstår opstod disse registre i 1988. Så al information, der var nødvendig til mit norske firma dengang, gik over disse registre. Faktisk var det én af de ting med det offentlige i Norge, der fungerede fint, selvom jeg jo ofte har haft det svært med myndighederne. Men vi kom fra borde efter morgenmad og skulle ud at vandre ude ved Torghatten. En stor solitær klippe, med hul lige midt i i klippeblokken. Så dér blev vi kørt til i busser, nogle skulle gå en 5 km hike, vi andre en 3 km hike. Vi var lidt nervøse for, hvordan stiernes beskaffenhed var, men faktisk var det ikke noget problem, og der var vel en højdeforskel på turen på højst 5-10 meter. Det var level 2 sværhedsgraden. De der havde meldt sig til level 4, skulle vandre op til hullet i klippen, en stigning på et par hundrede meter. Da vi kørte tilbage med bussen, blev vi sat af ved byens kirke, som vi så også fik set. Vel ankommet ombord fik vi endnu en dejlig frokost og kunne derefter sidde på vores altan og nyde det dejlige solskin, som det igen var blevet, mens vi afsejlede sydpå og altså nu i Trøndersk område. I øvrigt fortalte de over højttalerne at 9 besætningsmedlemmer og 3 passagerer er testet positive for Corona. Så nu er de alle fuldstændigt isolerede resten af turen.
Kirken i Brønnøysund
Her ligger der fortsat mange oplysninger om mig og mit norske firma.
Georg Sverdrup var politiker og filolog. Var med på Eidsvoll i 1814
Sjov skulptur af blankpoleret stål. Det er mig, der spejles med fotoapparatet på skibet!
Torghatten fra søsiden. Man skimter hullet
Broen vi skulle over for at komme ud til Torghatten